Medlem af:
DKK og DTK |
| |
DINE FORVENTNINGER
Når man tænker på at anskaffe sig en hund, som man skal være sammen med de næste mange år, har man naturligvis nogle forventninger. Vi fik vores første Glen, som den kaldes i daglig tale, i 1988. Det var Cosi Fan Tutte von der Eidertalwiese, og det er siden blevet til flere. Jeg vil derfor gerne informere lidt om racen, der bestemt har indfriet vore forventninger.
HISTORIE Terrieren stammer fra dalen Imaal, der ligger i grevskabet Wicklow, en bjerg- og klipperig egn på Irlands østkyst. Glennen blev opdrættet af småbønderne fra Imaal, til de egenskaber, der krævedes af datidens hund. Den skulle passe på hus og hjem, være effektiv på jagt efter ræv, grævling og odder, holde bestanden af mus og rotter nede, og den skulle være robust, modig og nøjsom. Glennen var da også den foretrukne hund blandt egnens krybskytter, netop på grund af disse egenskaber, og fordi den arbejder stille. Hvilke aner Glennen har er uvist, og det forbliver nok en hemmelighed, der blev begravet med de sidste småbønder fra Imaal. Glennen blev første gang omtalt i 1575 i forbindelse med dens gode egenskaber som arbejdshund. I året 1876 var der en hundeudstilling i Dublin, hvorfra der findes dommerbeskrivelser af Glennen. Som det kan ses, er Glennen en af de ældste terrier racer, men forblev forholdsvis ukendt. I 1981 blev racen internationalt anererkendt af F.C.I, og i 1985 blev den første Glen registreret i Dansk Kennel Klub.
KARAKTERISTIKA I dag er Glennen en rar og venlig familiehund, og enkelte bliver stadig brugt til jagt. Den har let ved at tilpasse sig, er meget intelligent og besidder terrierens mod og selvsikkerhed. Den er meget rolig, gø'r ikke uden grund, og over for børn er den kærlig og tålmodig, hvis børnene også er det over for den. Den er venlig over for andre husdyr, men har man en dominant hund i forvejen, bør man nok overveje en Glen i modsat køn. Glennen er en lille muskuløs hund med kraftige knogler og stor udstråling. Højden må ikke overstige 37,5 cm og vægten ligger mellem 14 og 18 kg. Kort sagt er Glennen en halv hund høj, men to stor.
OPDRAGELSE Opdragelsen af Glennen, er som al anden opdragelse. Den bør foregå i en fornuftig og rolig atmosfære. Slå den aldrig, og skæld den aldrig ud for noget den har gjort. Lad aldrig Glennen blive den bestemmende, og væn den altid til at være alene hjemme, også selvom du mener, din Glen aldrig får brug for det, måske fordi du arbejder hjemme. Som et naturligt led i dens opdragelse, bør den også vænnes til at stå på et bord, blandt andet i forbindelse med pelsplejen.
PELSEN Farverne på Glennen er blå brindle og hvedefarvet, hvor farvevariationerne spænder fra lys til mørk grå, og fra beige til rød. Glennen fælder ikke, men skal trimmes ca. 2 gange om året, og den halvlange pels er nem at holde, hvis den børstes og kæmmes 1 gang om ugen.
Man starter som lille, og så bli'r man...
| | |